Sri Lanka 2017 – Besøg på te-fabrik, Bjerglandsbyen Nuwara Eliya, togtur fra Nanu Oya til Ella og Hotel Heavens Edge

Besøg på te-fabrik

På vej op til bjerglandsbyen Nuwara Eliya (ca. 75 km syd for Kandy) kom vi forbi te-marker og havde et stop på en te-fabrik.

Te-marker i bjergene
Te-marker i bjergene

 

 

 

 

 

 

 

Der dyrkes forskellige typer af te. Nogle af de bedste te-sorter fås fra skuddene på tebladene. Det tager selvfølgelig længere tid at plukke disse, og disse te-sorter er dermed dyrere end de traditionelle.

Det er hovedsageligt efterkommere af tamiler fra Indien, der kom til Sri Lanka efter 1869 for at plukke te, der også i dag plukker teen.

Vi besøgte en tefabrik Labookellie Tea Factory, hvor vi så fremstillingsprocessen fra det de nye skud, der plukkes, blev tørret,  sortereret og pakket. Egentlig en ret simpel proces, som fra plukning til pakning kan udføres på et døgn.

Kg-prisen for det færdige te er over 20 gange større end hvad te-plukkeren får (= svarende til ca. 1 US-Dollar pr. kg.)

Tefabrik Labookellie Tea Factory
Tefabrik Labookellie Tea Factory

 

 

 

 

Tefabrik Labookellie Tea Factory
Tefabrik Labookellie Tea Factory

 

 

 

 

 

 

Bjerglandsbyen Nuwara Eliya

Næste stop var Nuwara Eliya, hvor englænderne holdt af at være p.g.a. den behagelige temperatur.

Der er fine bygninger fra kolonitiden.  Vi besøgte en gammel guvernørbygning, der i dag er Grand Hotel og velholdt i den oprindelige, gamle stil. Vi gik igennem diverse fine rum i victoriansk stil til billard-rummet med 3 store, fine, gamle billardborde, køller og baller af elfenben (det går jo nok ikke i dag).

De lokale oplyste, at man stadig, den dag i dag, anvender disse billardborde.

Billardbord på Grand Hotel
Billardbord på Grand Hotel

 

 

 

 

 

 

 

 

Billardballer på Grand Hotel - lavet af elfenben
Billardballer på Grand Hotel – lavet af elfenben

 

 

 

 

 

 

 

Vi så også det gamle posthus fra kolonitiden:

Posthus fra kolonitiden
Posthus fra kolonitiden

 

 

 

 

 

Togtur fra Nanu Oya til Haputale

Vi kørte med bus til byen Nanu Oya, hvor vi skulle med toget til Ella. Togstationen så som i kolonitiden med passagerlokaler til 1-, 2- og 3-klassespassagere –opdelt på mænd og kvinder. Jernbanen er bygget af englænderne.

Togtiderne blev ført manuelt på en tavle. Jeg havde en skummel ide om at flytte lidt på viserne (så toget kunne komme tidligere), men det syntes de andre var en dårlig ide 🙂

Togkøreplan vedligeholdes manuelt i Nanu Oya
Togkøreplan vedligeholdes manuelt i Nanu Oya

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ventesalen, som var kaldt “2′ CLASS GENTS REST ROOM” var med træbænke!

"2' CLASS GENTS REST ROOM" i Nanu Oya
“2′ CLASS GENTS REST ROOM” i Nanu Oya

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Togturen til Ella tog ca 2½ time. Der var udsigt til  masser af teplantager,  skove og senere fine udsigter til bjerge, dale med bebyggelse.

Vi kørte igennem en del tunneler bygget af englænderne.

Togtur til Ella
Togtur til Ella

 

 

 

 

 

 

 

Så kom vi til Ella station, hvor vi var velkommen til at komme igen 🙂

Ella Station
Ella Station

 

 

Hotel Heavens Edge i Ella

Herefter var der en kort bustur til  vores Hotel Heavens Edge i Ella.

Det første indtryk var fantastisk. Det var et ret nyt hotel, og der var en fabelagtig flot udsigt fra værelserne:

Udsigt fra værelset på Hotel Heavens Edge
Udsigt fra værelset på Hotel Heavens Edge

 

 

 

 

 

 

 

Og der var stil over porcelænet:

Kaffekop med logo "Heavens Edge"
Kaffekop med logo “Heavens Edge”

 

 

 

 

 

 

 

Men efterhånden fandt vi ud af, at dette hotel var opført – som så mange andre hoteller i området – i en utrolig fart, og dermed sjusk.

F.eks. faldt bagagehylden i værelset ned, da jeg anbragte min kuffert på den. I regnvejr blev hele den trappe, der førte fra værelser ned til lobbyen, våd.

Etc.

Bagagehylde på værelset på Heavens Edge
Bagagehylde på værelset på Heavens Edge

 

 

 

 

 

 

 

 

Forrige side         Rejser       Rejsefiduser og -råd og -tips       Næste side