Taiwan 2018 – Jordskælvsområde

Taiwan ligger i et jordskælvsområde

Når man rejser rundt i Taiwan bliver man mindet om, at landet ligger i et jordskælvsområde.

F.eks. havde jordkælvet i den 21. april 1935 en styrke på 7,1 på Richterskalaen.

Det var bl.a. ved dette jordskælv, at Longteng-broen kollapsede. Se f.eks. hér.

Longteng-broen, der blev ødelagt af jordskælv i 1935
Longteng-broen, der blev ødelagt af jordskælv i 1935

Jævnligt er der mindre jordskælv i Taiwan, men en gang imellem bliver det mere alvorligt.

F.eks.   styrtede et hotel sammen i byen Hua-Lien i den nordøstlige del af Taiwan i februar 2018. Omkring 30 mennesker blev indespærret. Jordskælvet blev beregnet til en styrke på 6,4 på Richterskalaen.

Vejledning på hoteller i tilfælde af jordskælv.

På hotellerne i Taiwan ligger der ofte oplysninger om hvad man skal gøre i tilfælde af jordskælv.

På et Just Sleep-hotel i Taipei lå denne folder på hotelværelset i april 2018:

Folder med instruks i tilfælde af jordskælv
Folder med instruks i tilfælde af jordskælv

På denne side står der (noget overraskende ved første øjekast) at man skal gøre følgende i tilfælde af jordskælv, hvis man befinder sig på hotelværelset:

  • 1.  Åbn øjeblikkeligt døren
  • 2. Sluk cigaretterne!
  • 3. Gå væk fra vinduet og beskyt dit hoved
  • 4. Bliv på værelset

Jeg troede umiddelbart, at man skulle løbe sin vej hurtigst muligt – men det skal man ikke!

Læser man videre i folderen fra hotellet står der, at hvis man opholder sig i det offentlige rum:

  • Se dig for, og beskyt dit hoved
  • Bliv væk fra vinduer
  • Brug ikke elevatoren
  • Bliv inde i bygningen
Folder med instruks i tilfælde af jordskælv
Folder med instruks i tilfælde af jordskælv

Hvis man er inde i en elevator er den – på dette hotel – åbenbart programmeret til at stoppe ved næste etage, og dørene åbnes automatisk!

Og så skal man se at komme ud 🙂

Bagefter skal man forholde sig i ro – lyder som et godt råd.

Folder med instruks i tilfælde af jordskælv
Folder med instruks i tilfælde af jordskælv

På denne side i folderen står der bl.a., at et jordskælv normalt varer mellem 10-15 minutter.

Alt i alt en ret god folder, som man lige skimmer igennem når man alligevel sidder på hotelværelset.

Så må man håbe, at man husker det meste, hvis uheldet er ude.

Se andre rejsetips om Taiwan  her.