Armenian Genocide Museum
Det armenske Folkemords museum ligger i Armeniens hovedstad Yerevan.
Danske og Skandinaviske missionærer har spillet en stor rolle i forsøget på at redde mennesker.
På museet er der også udstillet et nummer af Ugebladet Hjemmet fra 1919!
Det armenske Folkemord
For omkring 100 år siden blev armenere udsat for folkedrab i det osmanniske rige. (Det Osmanniske Rige var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1.)
Der er varierende tal for hvor mange armenere, der mistede livet, men mange nævner op til 1,5 millioner – især i perioden 1915-1918.
Mange andre blev fordrevet.
De ansvarlige i den osmanniske ledelse blev ikke dømt og i dag kæmper armenere verden over for at få anerkendelse af at folkedrabet fandt sted.
Lige uden for Yerevan har man lavet et område, hvor man mindes forbrydelserne.
Danske og Skandinaviske missionærer omtalt på Det armenske Folkemords museum
Nogle danskere og andre skandinaver gjorde en stor indsats for at hjælpe armenerne.
På området står der således nogle mindeplader for nogle af disse personer.
I forgrunden til højre på billedet nedenfor ses en sådan mindeplade på en mur.
Karen Jeppe
Karen Jeppe var lærerinde og hun kontaktede foreningen “Danske Armeniervenner”.
Hun blev ansat, og rejste til et børnehjem i byen Urfa, hvor underviste armenske forældreløse.
Hun ankom i 1903 og brugte den første tid til at lære armensk, tyrkisk og arabisk!
Senere blev hun forstander for den tyske Orientmissions store børnehjem.
Maria Jacobsen
En anden dansker var Maria Jacobsen, som hemmeligt skrev en dagbog, som først blev fundet 10 år efter hendes død. Denne dagbog har haft en stor betydning for historieskrivningen af, hvad der faktisk skete. Dagbogen er udgivet som “Diaries of a Danish Missionary: Harpoot, 1907–1919”
Hun gjorde en stor indsats for hjemløse armenske børn. Hun skjulte og reddede flere tusinde. Senere rejste hun til Libanon og i 1925 åbnede hun børnehjemmet “Fuglereden”, hvor hun arbejdede til sin død.
Maria Jacobsen modtog i 1950 Den kongelige belønningsmedalje i guld.
Bodil Catharina Biørn
Hun var fra Norge og var uddannet sygeplejerske. Hun arbejdede sammen med tyske missionærer og prøvede at hjælpe enker og forældreløse.
Hun skrev også en dagbog og fotograferede.
Efter at hun i 1917 kom hjem til Norge, rejste hun rundt med lysbilleder og foredrag om armenernes forhold
Fridjof Nansen
Fridtjof Nansen er nok mest kendt som polarforsker, men han involverede sig også i humanitært arbejde – også i det armenske folk.
På hjemmeside Folkedrab.dk omtales således:
“Han skabte det såkaldte Nansenpas, som gav statsløse flygtninge internationalt anerkendte pas. Hundredetusinder af flygtninge, deriblandt rundt regnet 300.000 armeniere, fik i løbet af årene godkendte rejsedokumenter på den måde.
Nansen blev i 1922 belønnet med Nobels fredspris for sit humanitære arbejde.”
Udstilling inde i Det armenske Folkemords museum
I en stor udstilling inde i museet er der mange forskellige ting at se på: billeder, bøger, videoer m.v.
Ikke lige rart at se på.
Artikel i ugebladet Hjemmet i 1919 på Det armenske Folkemords museum
Omtalen af de uhyggelige begivenheder nåede også til Danmark – her fra Ugebladet Hjemmet fra 6. marts 1919
Se andre rejseberetninger fra Armenien: