Sri Lanka 2017 – Landsbybesøg ved Sigiriya

Transport mellem Anaradhapura og Sigiriya

Mellem Anaradhapura og Sigiriya kørte vi med bus, og undervejs var vi ude at køre med oksekærre, have en sejltur på en sø og besøge en landsby samt besøg på et træskærerværksted.

Men inden vi tog af sted havde vi dette udsyn fra vores hotelværelse:

Abekatte-streger
Abekatte-streger

 

 

 

 

 

Flere aber
Flere aber

 

 

 

 

Oksekærre-kørsel

Vi sad fire personer i hver oksekærre, og den lokale landsbybeboer syntes åbenbart, at det var sjovt at overlade undertegnede til at styre denne okse (i et langt reb). Jeg kunne kun få den til at gå lige ud og stoppe (ved at rive lidt hårdt i rebet) , men jeg fandt ikke ud at hvordan man drejer. Det hjalp heller ikke at sige prrrr. 🙂

Men heldigvis gik der en lokal mand ved siden af.

Oksekærre
Oksekærre

 

 

 

 

 

Sejltur på en sø

Herefter fik en en dejlig sejltur på en sø, hvor der var flotte blomster og mange fugle.

Åkande
Åkande

 

 

 

 

Åkander
Åkander

 

 

 

 

 

Landsbybesøg

I en lille landsby – som vist nok er opstået til ære for turisterne – kunne man se hvordan man laver tag på en bygning af palmeblade.

Tag laves af planter
Tag laves af planter

 

 

 

 

 

 

Taget bliver ret flot
Taget bliver ret flot

 

 

 

 

 

 

 

Så viste de lokale hvordan man tilbereder en vegetarret med aubergine, løg, masser af stærke krydderier m.v., der blev snittet på en stor kniv, som man skulle være oplært til at bruge. Retten blev kogt ved stærk varme på et bål-komfur.

Vi fik så serveret frokost, som bestod af de forskellige lokale retter. Det blev serveret i en “tallerken”, som bestod af en kurv med palmeblad, og det skulle spises med fingrene!

Frokosttallerken af palmeblade med fyld
Frokosttallerken af palmeblade med fyld

 

 

 

 

 

Tilbagetransport med tuk-tuk.

Transporten tilbage foregik med tuk-tuk, et ret almindelig køretøj i Asien

tuk-tuk
tuk-tuk

 

 

 

 

 

Besøg på et træskærerværksted

Dagen sluttede med et besøg på et træskærerværksted, hvor vi fik undervisning i, hvordan man skærer i de forskelige træsorter.

“Tilfældigvis” havde de også en butik, hvor man kunne købe noget af dette træskærerarbejde. Men man behøver jo ikke købe noget. Derfor endte vi kun med at købe nogle små elefanter 🙂

Elefanter til salg
Elefanter til salg

 

 

 

 

 

 

 

Forrige side         Rejser       Rejsefiduser og -råd og -tips       Næste side