Sri Lanka 2017 – Langs sydkysten til Galle, bøffelyoghurt, samt hotel i Hikkaduwa

Fra Yala til Galle langs sydkysten af Sri Lanka

Strækningen fra Yala til Galle er på knap 200 km, og på en stor del af turen er der udsigt til havet, sandstrand samt palmer.

Der var lejlighed til at smage en lokal specialitet, som blev kaldt Curd. Dette er yoghurt, som er lavet på bøffelmælk. Man blandede lidt sirup i.

Det smagte overraskende godt.

Dette curd blev solgt ved en bod ved vejen, og det blev – efter produktion – opbevaret i nogle lerbeholdere, der kan holde dette Curd afkølet i flere dage. herefter smed man disse lerbeholdere ud. Underligt at de ikke kunne bruges til noget andet.

Vejbod, som sælger Curd - Yoghurt lavet af bøffelmælk
Vejbod, som sælger Curd – Yoghurt lavet af bøffelmælk

 

 

 

 

 

 

 

Frokosten blev indtaget  på et sted, hvor srilankanerne også typisk spiser. Vi fik dejlig stærk fisk i let butterdej og en sandwich igen med stærk fisk. Smagte godt, med udsigt til det havblå hav.

Det var et sted, hvor der var mange mennesker – især lokale – så vi var ikke i tvivl om, at varerne var friske for vores sarte danske maver.

Fiske-butterdej
Fiske-butterdej

 

Frokostindtryk ved havet
Frokostindtryk ved havet

 

 

 

 

 

 

 

Vores guide boede privat ikke langt fra vores rute mod Galle, så vi var lige inde og se denne villa incl. hund!

Guidens hund
Guidens hund

 

 

 

 

 

Galle

Klokketårnet i Galle - Clock Tower
Klokketårnet i Galle – Clock Tower

 

 

 

 

 

 

 

 

Den gamle by Galle blev grundlagt og befæstet af portugiserne i begyndelsen af 1500-tallet. Den blev erobret af hollænderne i 1640, der udbyggede fæstningen med mange bastioner og endelig erobrede englænderne byen uden kamp i 1798.

Inden for murerne er flere hundrede af de gamle koloni- og administrationsbygninger bevaret, og gaderne er vinkelrette anlagt. I dag bruges bygningerne til forretninger, museer og offentlige kontorer.

Byen er på UNESCO’s verdensarvliste.

Fæstning i Galle
Fæstning i Galle

 

 

 

 

 

 

 

 

At byen har været under fremmed herredømme kan ses den dag i dag:

Engelsk historie i Galle
Engelsk historie i Galle

 

 

 

 

 

 

 

Samt vejnavn på flere sprog:

Vejnavn på flere sprog i Galle
Vejnavn på flere sprog i Galle

 

 

 

 

 

 

 

Ombygget gammel administrationsbygning

Ombygget gammel administrationsbygning
Ombygget gammel administrationsbygning

 

 

 

 

 

 

 

Lidt mere engelsk inspiration i gadebilledet

Engelsk inspiration
Engelsk inspiration

 

 

 

 

 

 

Klokketårnet i Galle:

Klokketårnet i Galle - Bell Tower
Klokketårnet i Galle – Bell Tower

 

 

 

 

 

 

 

Hikkaduwa

Vi overnattede på hotel Kalla Bongo Lake Resort i Hikkaduwa, der ligger 15 km nord Galle.

Vores hotel  lå smukt ved en sø lidt inde i landet.

Der er altid fordele og ulemper ved at bo udenfor en større by. Rejsearrangørerne kan sandsynligvis få nogle bedre priser sådanne steder, og bedre stille krav til stedets hygiejne. Det er dog lidt sværere for gæsterne impulsivt at foretage sig andet end at bade i en swimmingpool og gå i baren, da det vil kræve organisering af leje af en tuk-tuk m.v.

Solnedgang over Hikkaduwa
Solnedgang over Hikkaduwa

 

 

 

 

 

 

 

Forrige side         Rejser       Rejsefiduser og -råd og -tips       Næste side