Få en indkøbsoplevelse på din ferie

Få en indkøbsoplevelse på din ferie ved at købe ind lokalt i Beijing.

Når man er på ferie er det jo nemt at gå ud at spise både til frokost og til aften. Man kan også få en indkøbsoplevelse ufrivilligt 🙂

Men man kan også opleve en masse ved at købe ind lokalt til ét af disse måltider. Selvom man kan få en ekstra oplevelse med dagligvareindkøb i Beijing (se nedenfor) 🙂

Nogle gange synes vi også, at det er smartest, at købe lidt ind til frokost i et supermarked. Så behøver man ikke at bruge en masse tid på at sidde på restaurant to gange om dagen. Så kan man også bedre nyde aftensmåltidet på en lokal kro.

Engang var vi på ferie i Norge, hvor vi boede på et vandrerhjem tæt ved en elv. Hos den lokale lille købmand kom man selvfølgelig i hyggelig snak med de lokale, og man kunne købe frisk laks, rejer og andet godt fra havet.

Aldrig har et sådant måltid smagt bedre end ved indtagelse af denne på en sten lige op af en brusende elv.

Billede lånt fra visitnorway.dk
Billede lånt fra visitnorway.dk

På dagligvareindkøb i Beijing og få en indkøbsoplevelse

På en anden ferie kom vi dog lidt galt af sted – men det bliver jo sjovt med tiden 🙂

På en ferie i Beijing ville vi købe lidt ost i skiver, som vi kunne komme på noget brød til frokost.

Et besøg var derfor nødvendig i den lokale dagligvarebutik. Det var dog lidt vanskeligt at overskue hvilken ostevariant, der var tale om i de pakker, der var indpakket i plastik. Og man kunne ikke snakke engelsk i butikken.

Vi kom dog hjem til hotellet med en pakke med 10 skiver, og begyndte at indtage dette måltid på et stykke brød.

Vi syntes, at osten var lidt sej, men “sådan skulle det jo nok være”.

Da vi senere gik en tur i Beijing dristede vi os til at spørge en kineser, og de vidste hvad det var for en ostevariant, som vi havde spist.

….. konklusionen var, at vi havde købt en pakke med pasta-plader 🙂 🙂

Det kan man da kalde at få en indkøbsoplevelse 🙂

Få en indkøbsoplevelse med ost i skiver
Få en indkøbsoplevelse med ost i skiver

Få yderligere inspiration om Beijing turisme