Okser med røde ører i Frejlev

Historien om de 12 par okser med røde ører i Frejlev

Historien om de 12 par okser med røde ører indgår i en historie fra Frejlev by, som ligger på den syd-østlige del af Lolland, 6 km nordøst for Nysted og 12 km sydvest for Nykøbing Falster.

Frejlev har en fantastisk historie, der involverer drab, (næsten) 12 par hvide okser med røde ører og meget mere.

Men det er egentlig et spørgsmål om man kan kalde Frejlev for en by, da Danmarks Statistik definerer, at der skal være mindst 200 indbyggere for, at man kan kalde stedet for en by.

Og Frejlev har lige under 200 indbyggere 🙂

Ved indgangen til “byen” står der et kors – det såkaldte Skalkekors.

Skalkekorset i Frejlev som følge af de 12 okser med røde ører
Skalkekorset i Frejlev

Historien om Skalkekorset og de (næsten) 12 par okser med røde ører

På den lokale hjemmeside Frejlev  – en dejlig lille by på Lolland berettes om historien:

Gavebrev fra Dronning Margrethe I

I Middelalderen havde Dronning Margrethe I udstedt et gavebrev så bønderne i Frejlev havde skovene ved Frejlev som fælleseje. Ved skift af kongemagten var gavebrevet blevet fornyet, og bønderne havde ret til at hente brændsel og tømmer i skovene m.v.

Historisk blev fællesskovene blev rundt om i landet inddraget, og på Østlolland kom mange skove ind under Aalholm. Der kom nu restriktioner, så bønderne godt nok fik lov til at benytte skovene som før, men mod at betale hvert 8. eller hvert 10. svin til jordejeren.

Fogeden blev dræbt

Det kom selvfølgelig til konflikter, og de forskellige lensmænd på Aalholm var i stadig strid med Frejlev.

Det kulminerede i 1533, hvor Lensmanden sendte sin foged ud for at fælde skoven ved Frejlev. Bønderne rev fogeden af hesten og dræbte ham. 

Kongen krævede 12 par hvide okser med røde ører

Det var selvfølgelig ikke så godt for bønderne, men det lykkedes at få kongen i tale, og sagen endte til sidst med en mærkelig dom:

Bønderne skulle betale en bod på 12 par hvide okser med røde ører til Kongen, og lensmanden skulle så respektere deres skovrettigheder.

Sten ved Skalkekorset i Frejlev
Sten ved Skalkekorset i Frejlev

Bønderne kunne ikke overholde aftalen om de 12 par hvide okser med røde ører

Det var imidlertid svært for bønderne at skaffe de 12 par hvide okser med røde ører. Man fik faktisk kun fat på 11 par. Det sidste par okser blev man nødt til at male.

Men da okserne ankom til Nykøbing, blev det regnvejr, og malingen regnede af.

Kongen krævede at Skalkekorset blev sat op

Kongen lo blot da det gik op for ham, at han var blevet narret af bønderne, og pålagde dem nu som straf, at rejse et kors ved indkørslen til deres landsby, så folk kunne se, at dér boede nogle skalke.
Bønderne rejste korset og passede og plejede det op gennem århundreder, og
det kaldes endnu i dag for ”Skalkekorset”.

Gårde i Frejlev som modtager Bykassen som følge af okser med røde ører
Gårde i Frejlev

Bykassen flyttes hvert år den første søndag i maj

Alle de vigtige dokumenter fra 1533 findes i en Bykasse, som skiftevis opbevares af de forskellige oldermænd på gårdene. Nogle af dokumenter er underskrevet af Christian II i 1521.

Bykassen flyttes til en ny gård hvert år den første søndag i maj.

Selve stenen ved Frejlevkorset
Selve stenen ved Frejlevkorset
Gårde i Frejlev
Gårde i Frejlev

Læs flere historier på den lokale hjemmeside Frejlev  – en dejlig lille by på Lolland

Læs mere om attraktioner på Lolland-Falster: