Markedshallen Mercado Atarazanas i Malaga
Markedshallen Mercado Atarazanas er meget spændende bl.a. på grund af dens historie.
Det er jo altid sjovt at besøge et sted, hvor de lokale også kommer for at handle ind til daglig. Der er et helt andet liv end på de mere professionelle turiststeder.
Adressen på markedet er Calle Atarazanas, 10 29005 Málaga.
Historien om Markedshallen Mercado Atarazanas
Ordet Atarazanas betyder skibsværft, og det hentyder til, at man reparerede skibe netop på dette sted i det 14. århundrede. Det blev bygget under maurisk herredømme. Det kan måske være lidt svært at forestille sig, da der ikke er vand på dette sted i dag – men på daværende tidspunkt lå værftet lige i vandkanten.
Efter at maurerne forvandt har der senere været kloster, militær hospital og kaserne på stedet.
Op til 1879 blev stedet genopbygget. Man var så heldig, at man fandt den gamle monumentale dør til skibsværftet, og den indgår nu i hovedfacaden i den nuværende bygning.
Bygningen blev renoveret mellem 2008 og 2010 for at få gendannet sit originale design.
Her er et kig ind i markedshallen. Der er bla. mulighed for at købe kød og frugt, men der er også enkelte barer!
Billederne er fra januar 2020 og viser bl.a. at man godt kan tage til Malaga når det er vinter i Danmark, og nyde dejlige frugter og bær.
Det er ikke så nemt at købe lokale jordbær i Danmark i januar 🙂
Dette er ikke et morads – men brombær på spansk 🙂
Der er også blomkål i flere farver.
Den grønne blomkål er en såkaldt Romanesco blomkål, som er en krydsning mellem broccoli (der også er en kåltype) og den klassiske hvide blomkål.
Se mere om Malaga
Guidebogen “Turen går til Andalusien, Murcia & Valencia” dækker bl.a. Malaga, og kan f.eks. købes her