Genforeningssten i Nordjylland

Genforeningssten i Nordjylland

Efter Sønderjyllands genforening blev der opsat en række genforeningssten i Nordjylland og resten af Danmark i 1920.

Historien om genforeningssten i Nordjylland og resten af Danmark

Efter krigen i 1864 blev grænsen til Tyskland flyttet nordpå til Kongeåen. Efter folkeafstemningerne efter 1. Verdenskrig blev grænsen i 1920 flyttet sydpå til den grænse vi kender i dag. Og Sønderjylland “kom tilbage til Danmark”.

Denne hjemvenden til Danmark blev markeret over hele landet i 1920  bl.a. med opstilling af såkaldte genforeningssten.

Der er opstillet ca. 600 af sådanne sten, og en oversigt over dem kan findes på Grænseforeningens hjemmeside, som er blevet opdateret i forbindelse med 100-års-jubilæet.

Nogle gange kan stenene være lidt svære at finde, men hvis man er udstyret med en mobiltelefon med GoogleMaps installeret kan man nemmere finde dem ud fra de adresser, der står på Grænseforeningens hjemmeside

Her fortælles om nogle få genforeningssten, som blev opstillet i Nordjylland:

  • Hjørring
  • Sæbygård Skov
  • Hørby
  • Tolne

Hjørring. En genforeningssten i Nordjylland

På denne sten kan man se en laurbærkrans, der omkranser årstallet 1920.

Genforeningssten i Hjørring. En Genforeningssten i Nordjylland
Genforeningssten i Hjørring

Stenen blevet hentet fra et kirkegårdsdige, og vejer syv tons!

Interessant er stenens bagside, som er fyldt med skålformede fordybninger, de såkaldte helleristninger.

Stenen har måske tidligere været en del af et oldtidsgravsted eller kultsted.

Bagsiden af Genforeningsstenen i Hjørring
Bagsiden af Genforeningsstenen i Hjørring

Sæbygård Skov

Denne sten er ikke så let at finde uden GoogleMaps, da den ligger inde i en skov bagved nogle tennisbaner.

Genfoeningssten i Sæbygård Skov
Genfoeningssten i Sæbygård Skov

På stenen er der indhugget:

1864
GENFORENINGEN
1920
THI SOM AARENE RANDT
SAAS DET BAANDENE BANDT

De to sidste linjer i inskriptionen er hentet fra 3. vers i sangen “Det haver så nyligen regnet”

Hørby

Denne sten er heller ikke helt nem at finde. Den står ved bygningerne til sportspladsen ved Nørregade i Hørby ved Sæby.

Genforeningssten i Hørby. En Genforeningssten i Nordjylland
Genforeningssten i Hørby

Som man kan se af næste billede hænger der somme tider vasketøj tær ved stenen!

Genforeningsstenen i Hørby
Genforeningsstenen i Hørby

Tolne – også en genforeningssten i Nordjylland

Denne genforeningssten står inde i en skov.

Som de skriver på Grænseforeningens hjemmeside:

Genforeningsstenen står 100 m ad stien langs jernbanen med indkørsel Tolnevej 120, 9870 Sindal.

Som man kan se er der tale om én stor sten, og fire små sten, som bærer navnene på de daværende sønderjyske amter

  • Tønder amt
  • Aabenraa amt
  • Haderslev amt
  • Sønderborg amt
Genforeningsstenen i Tolne
Genforeningsstenen i Tolne
Hovedstenen i Tolne. En Genforeningssten i Nordjylland
Hovedstenen i Tolne

Den ene af de små sten: Aabenraa amt

Aabenraa Amt
Aabenraa Amt

Læs om andre genforeningssten

Genforeningssten i Aarhus-området

Find en bog om Genforeningen