Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk

Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk

Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk set udefra
Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk set udefra

Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk ligger ikke langt fra Danmark – hverken med fly eller i bil.

Her ligger verdens største museum om Anden Verdenskrig.

Lidt historie om Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk

Der var en del politiske diskussioner før museet kunne åbne.

Da det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighedspartiet kom til magten i 2015 forsøgte de at forpurre museets færdiggørelse og åbning. Men det kunne endelig åbne den 23. marts 2017.

Den overordnede historie om krigens udvikling fortælles selvfølgelig på museet, men der lægges meget vægt på krigens konsekvenser for almindelige menneskers liv og hverdag. Selv den tyske civilbefolkning led også under krigen!

Som Information skrev det: Museet har fokus på de civiles lidelser i stedet for heltefortællinger. Dermed giver det et langt mere broget og nuanceret billede af fortiden. 

Da museet jo ligger i Polen er der selvfølgelig også dette fokus. Da man blev befriet fra den tyske besættelsesmagt fik man jo ikke den frihed, som man andre steder opnåede. Nu blev man blot underlagt Sovjetunionen i stedet for.

Polen mistede et stort landområde i øst til Sovejetunionen – og fik et stort landområde fra det daværende Tyskland i vest. Men dette betød også, at der blev tvangsforflyttet 1,5 millioner polakker til det nye Polen.

Dette indebar bl.a. at man skulle forlade sit hus og skulle bygge en helt ny tilværelse op et fremmed sted.

Anden Verdenskrig blev indledt tæt ved museet

Den 1. september 1939, kl 04.48  gav kaptajnen på det tyske krigsskib Schleswig-Holstein ordre til at indlede bombningen af den polske halvø ud for den tyske fristatsby Danzig, hvor nogle hundrede polske soldater var udstationeret.

Og sådan blev 2. verdenskrig indledt i Westerplatte.

Her ses et bånd fra kasket fra Schleswig-Holstein krigsskibet

Bånd fra kasket fra Schleswig-Holstein krigsskibet
Bånd fra kasket fra Schleswig-Holstein krigsskibet

Læs mere om Westerplatte hér.

Fra dagligdagen under krigen

Her ses julepynt fra Tyskland i 1930’erne med hagekors/swastika-tegnet

Julepynt fra Tyskland fra 30'erne på Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Julepynt fra Tyskland fra 30’erne
Julepynt fra Tyskland fra 30'erne i nærbillede
Julepynt fra Tyskland fra 30’erne i nærbillede

Hitler indførte en medalje til kvinder som fødte mere end tre børn. Det var langsigtet planlægning om at få flere af de “rigtige” indbyggere.

Det var den såkaldte “Der Deutschen Mutter”-medalje

Man fik bronzemedalje for 4-5 børn, sølvmedalje for 6-7 børn og guldmedalje for 8 børn eller mere.

Begge forældre skulle være af “tysk blod”

Medalje til kvinder som fødte mere end tre børn på Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Medalje til kvinder som fødte mere end tre børn
Der Deutschen Mutter-medalje
Der Deutschen Mutter-medalje

Museet handler ikke kun om konsekvenser for Tyskland og Polen – her er der vist engelske rationeringsmærker:

Engelske rationeringsmærker
Engelske rationeringsmærker

Jøder

Disse plaketter kunne findes i Tyskland omkring 1933 og lidt senere.

De taler for sig selv

Plaketter fra Tyskland ca. 1933
Plaketter fra Tyskland ca. 1933

Anti-semitisk propaganda fandtes også i form af børnebøger. Avisen Der Stürmer udgav bl.a. en bog om “Den giftige svamp” (Der Giftpilz) i form af grådige Jøder. Bogen blev trykt i 60.000 eksemplarer i 1938.

På den måde fik tyske børn lærdommen ind i en tidlig alder 🙁

Børnebogen Der Giftpilz fra 1938
Børnebogen Der Giftpilz fra 1938

Næsten 6 millioner jøder blev dræbt under 2. Verdenskrig. Billedkavalkaden blev på museet kaldt: “People like us”, og viser ofre for Holocaust fra mange lande.

People like us - ofre for Holocaust på Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
People like us – ofre for Holocaust

Tvangsarbejdere ved Gdansk Skibsværft blev registreret med nogle tinplader, som indeholdt arbejdernes navn, nummer, nationalitet, fødselsdato og sted, uddannelse, beskæftigelse og hjemadresse.

Det er næsten som et hundetegn 🙁

Tinpladerne er fra 1943-44

Tinplader fra Gdansk Skibsværft
Tinplader fra Gdansk Skibsværft
Nærbillede af tinplade fra Gdansk Skibsværft
Nærbillede af tinplade fra Gdansk Skibsværft

Disse mange kufferter skal symbolisere jagten på jøderne til koncentrationslejrene

Kufferter
Kufferter

Tegning af Mieczyslaw Koscielniak fra 1942 fra koncentrationslejr

Tegning fra koncentrationslejr på Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Tegning fra koncentrationslejr

Under krigen

Museet har selvfølgelig og et eksemplar af Enigma-kodemaskinen, som tyskerne brugt til at kryptere meddelelser med.

Læs mere om Enigma på hjemmesiden om Mauerwald

I Danmark kan man også se et eksemplar af Enigma-kodemaskinen på Museum Skanderborg – Skanderborg Bunkerne

Enigma-kodemaskine på Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Enigma-kodemaskine

Britisk rangle fra 1939-45, som blev brugt til at advare mod giftgasser, som var udbredt under 1. Verdenskrig

Rangle for at advare mod giftgasser
Rangle for at advare mod giftgasser

Under besættelsen af Polen omdøbte tyskerne gadenavne og pladser.

Her er der kommet en Adolf Hitler-Platz i Polen

Adolf Hitler-Platz i Polen
Adolf Hitler-Platz i Polen

Denne tyske motorcykel blev fundet under gulvet i en lade i byen Góra Kalwarii (cirka 25 kilometer sydøst for Warszawa), hvor den var blevet gemt i september 1939.

Tysk motorcykel efterladt i 1939
Tysk motorcykel efterladt i 1939

Plakater på Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk

De involverede lande i krigen udarbejdede også en række propaganda-plakater.

Mange havde det samme budskab med, at man skulle passe på med hvad man siger.

Samt at fremhæve kvindernes betydning.

Puslespil

I Moskva den 28. september 1939 blev Tyskland og Sovjet enige om Polens grænser.

Underligt at være polak under og efter krigen 🙁

Nedenfor er der en karikatur fra Yalta-konferencen. De tre store ledere prøver at løse puslespillet.

Der flyttes rundt på mange, mange brikker. Men den kolde krig kom senere.

Puslespil om Europa
Puslespil om Europa

Efter krigen, som det ses på Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk

I 1946 blev krigen skildret i nogle tegninger af nogle børn i Warsawa:

Gestapo hænger polakker. Fra Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Gestapo hænger polakker
Tegning fra 1946 fra Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Tegning fra 1946
Tegning fra 1946. Fra Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Tegning fra 1946

Tyskere, der blev i Polen efter krigen, skulle ofte bære et armbånd med bogstavet “N”. Der anes en parallel til, at jøderne før og under krigen også skulle være let genkendelige ved at bære mærkater/armbånd.

Tyskere i Polen bar armbånd med bogstavet "N". Fra Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Tyskere i Polen bar armbånd med bogstavet “N”

På museet var et helt rum viet til at vise problemstillingen med hvem der blev stillet til regnskab efter krigen.

Meget symbolsk vises til venstre – i lyse farver – at nogle få blev straffet for deres handlinger. Til højre – med mørke farver i rummet – vises stakkevis af bilag med informationer om alle, alle dem, der ikke blev straffet.

Hvem blev stillet til regnskab? Fra Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Hvem blev stillet til regnskab?

Billedet nedenunder viser en almindelig gade i Polen lige før krigen

Gade før krigen på Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Gade før krigen

… og i slutningen på museet vises den samme gade, som den så ud lige efter krigen

Samme gade efter krigen på Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Samme gade efter krigen

Meget interessant måde at vise en historie på

Gade efter krigen på Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
Gade efter krigen

Danske islæt på museet

På Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk er der også mange muligheder for at se dansk krigshistorie i Gdansk .

Nogle af disse historier er samlet hér

Andre hjemmesider om Polen og 2. verdenskrig.