Storkebyen Bergenhusen. Hør storkene knebre og besøg Storkemuseum
Storkebyen Bergenhusen er en lille by i Slesvig-Holsten, som netop er kendt for sine mange storke. Og den ligger kun ca. 60 km syd for den danske grænse.
Fra ca. maj – august har der i mange år været mindst 15-20 storkepar i byen med 6-700 indbyggere.
I området er der nogle rigtig gode vådområder, hvor storkene kan finde føde – derfor slår de sig ned hér.
Da vi startede med at gå rundt i byen troede vi ikke, at der var nogle storke. Vi så først kun storke-reder – men ved nærmere eftersyn kunne vi se, at det bare var fordi storkene lå nede i reden. Så pludselig kunne vi se en masse.
Her er et lille udpluk af de storke, som vi så:
En gang imellem kan man også se storkene flyve rundt – de skal jo hente føde en gang mellem
…… undervejs kan man godt lige trænge til et hvil 🙂
Fremragende museum i storkebyen Bergenhusen
Det bliver jo også lidt svært at tælle antallet af storke i Bergenhusen, når de sådan flyver rundt – men det har de nok styr på på det lille storkemuseum i byen.
Det er et fremragende museum, hvor de fortæller utroligt meget om storke – og plancherne er også på dansk.
I 2017 kostede det 3 Euro at komme ind, så det kan de fleste overkomme.
Statistik over hvornår de enkelte storke kom – og hvor mange unger de fik
Der er en tradition i byen for at sætte skilte op foran de enkelte storkereder, så man kan se hvornår storkene ankom de enkelte år samt hvor mange unger de fik, og hvornår de tog afsted igen sydpå.
Det var interessant at se, at det var meget forskelligt hvornår de enkelte storke ankom til Bergenhusen, men også at – alle de steder, som vi så – tog de afsted sydpå ret præcist allesammen ca. 26. – 29. august.
Storkene knebrer.
Storkene frembringer en klaprende lyd med næbbet. Det kaldes at knebre.
Ordet “knevre” – f.eks. “knevre i telefon” kommer af storkenes “knebre”.
I Den Danske Ordbog står der om at knevre:
Snakke højt (og længe) om ikke særlig væsentlige emner. SPROGBRUG uformelt.
Kun når oversygeplejersken knevrer i sin felttelefon er hun for den heldige i den anden ende til at slå en latter af
Besøg også Smedager Sønderjylland (20 km vest for Aabenraa og tæt ved Bolderslev)
Siden 2014 har to storke (Tommy og Annika) holdt til i Smedager i Sønderjylland (20 km vest for Aabenraa og tæt ved Bolderslev), se f.eks. Storke i Smedager
Læs mere om storke
- Flere storke i Danmark. Er det tilfældigt?
- Storke i Smedager i Sønderjylland
- Storke skal lære at flyve inden afrejse
Vil du vide mere om storke?
Hans Skov, har udgivet storkebogen “Storken – en kultur- og naturhistorie”.
Den er p.t. udsolgt fra forlaget, men man kan måske være heldig, at søge den frem hér hos Plusbog eller saxo:
På gensyn i storkebyen Bergenhusen
På vej ud ad byen hænger dette skilt med “på gensyn” – og det er vi helt sikker på, at de vil ske, når vi en anden gang er på vej sydpå over den danske grænse.
Forrige side Rejser Rejsefiduser og -råd og -tips Næste side