Banksys hotel i Bethlehem – The Walled Off Hotel
På Banksys hotel i Bethlehem er der en række kunstværker, som ved første øjekast ser helt naturlige ud.
Men ved nærmere eftersyn på The Walled Off Hotel får man nogle enorme overraskelser, f.eks. disse engle, som er nødt til at have iltmasker på, for at være på Jorden.
Kunstneren Banksy
Den meget anonyme kunstner Banksy er bl.a. kendt for, at have sat et billede til salg på Sothebys Auktion i London i oktober 2018.
Kort efter at billedet var solgt til 8,9 mio. kr., makulerede det sig selv!
Banksy har indrettet et hotel i Bethlehem lige på grænsen mellem Israel og Palæstina. Lige på den anden side af hotellet er der én af de mure, som er bygget for netop at adskille Israel og Palæstina.
Ifølge en artikel i The Guardian ønsker han at fokusere på konflikten mellem Israel og Palæstina.
Det var en variant af dette billede med en pige med ballon, som blev makuleret under auktionen:
Der er nok ikke tilfældigt, at hotellet hedder The Walled Off – muren ønskes væk. Det lyder dog også næsten også som Waldorf(salat) 🙂
Eksempler på kunstværker inde i The Walled Off Hotel
Også kunstværker på muren ved Banksys hotel i Bethlehem.
Bethlehem og hotellet ligger i Palæstina, og der er i starten af 2000-årene opført en mur mod Israel. Denne mur gør det yderst besværligt for de lokale at bevæge sig fra det ene område til det andet.
Banksy har også lavet kunstværker på denne mur, f.eks.:
Fra Souvenir-butikken ved Banksys hotel i Bethlehem
Ethvert sted har også en souvenirbutik, hvor man kan købe køleskabsmagneter, punge, muleposer m.v.. Her med Banksys kunstværker:
Et godt budskab
Dette budskab hænger også på muren:
Se også hotellets egen hjemmeside.
Her står der bl.a. at målet ikke er at lave profit på hotellet, og at fortjeneste kanaliseres tilbage til lokale projekter.