Restaurant “Love Retro” i Taichung
Restaurant Love Retro på Taiwan ligger i byen Taichung. Den har mange navne. Officielt hedder den “Xiang Jiao Xin Le Yuan” og ligger på No.111 Section 2, Shuangshi Road, North District, Taichung, Taiwan.
På Tripadvisor hedder restauranten også “Love Retro” og får næsten 5 stjerner ud af 5.
For at gør forvirringen stor er der et skilt med “Toy Space” i indgangsdøren til restauranten!
Taichung ligger ca. 180 km sydvest for hovedstaden Taipei.
Måske er det fordi man kommer som europæer, at man synes at omgivelserne i denne restaurant er fantastisk?
Den er udsmykket med mange retroting, f.eks. en gammel bil:
Og en benzintank, hvis bilen skal ud at køre:
… og som om at en bil ikke er nok. Der er også et tog inde i restauranten:
Coca-Cola er selvfølgelig også repræsenteret
Men der er også noget for ikke-europæere: F.eks. denne reklame for Tiger Balsam
Glemte helt at nævne, at maden også er udmærket:
Hvis man vil vide mere om denne Restaurant Love Retro på Taiwan kan man besøge deres hjemmeside.
… og læse videre 🙂 🙂
Måske skal der lidt google-translate til for at se menuen 🙂
Hvis man kommer på disse kanter af Taiwan kan det være en ide at spørge på hotellet, om man ikke kan vise vej til denne restaurant – der er i hvert fald nok at kigge på mellem retterne.
Se andre rejsetips om Taiwan her.