Storke skal lære at flyve inden afrejse
Storke skal lære at flyve. Så disse storke er i gang med at øve sig inden de bliver klar til den lange tur sydpå for vinteren.
Selvom man ikke kan se det på dem 🙂 er disse storke opvokset i Zywkowo i Polen.
Man skønner at 20-25% af verdens storke bosætter sig i Polen, og den absolutte “Storkeby” er netop Zywkowo, som ligger lidt over 150 km øst for Gdansk, helt oppe ved russiske Kaliningrad-enklave.
Storke skal lære at flyve, så de kan tænke over hvornår de skal flyve sydpå 🙂
Storkene i Danmark flyver normalt sydpå i slutningen af august eller begyndelsen af september.
Noget tyder på, at det samme er tilfældet i Zywkowo. Dette skilt stod i byen og viser, at de pågældende storke havde forladt byen i perioden i de sidste tre år på datoerne 22. august 2016, 19. august 2017 og 18. august 2018.
Datoerne kan svinge lidt afhængig af f.eks. hvordan vejret har været. Hvis ungerne er blevet “opfedet” hurtigt i en god sommer med nok at spise, vil turen sydpå blive påbegyndt lidt før end normalt.
Storkene venter også helst til en dag med gode luftstrømme og godt vejr.
Endelig kan det også være, at de slet ikke flyver sydpå 🙂 F.eks. besluttede en stork i Randers i 1984/85 at overvintre i stedet for at flyve så langt! Der var selvfølgelig nogle venlige mennesker, som sørgede for at den fik noget at spise. Storken overvintrede nogle år i Randers, men ind imellem fløj den dog sydpå i nogle af årene.
Storke skal lære at flyve, så de kan blive en sådan flyvende stork
Det ser imponerende ud når en stork flyver hen ad himlen.
Dette er også en stork fra Zywkowo. Men da billederne er taget i juni 2019 er den nok ikke på vej sydpå, men nærmere ude og lede efter aftensmaden.
Endnu en flyvende stork
På dette klip kan man også se hvordan en Zywkowo-stork bruger opdriften i luftstrømmen til at flyve med mindst mulig energi.
Læs mere om storke?
- Flere storke i Danmark. Er det tilfældigt?
- Storke i Smedager i Sønderjylland
- Bergenhusen 2017 – storkebyen kun 60 km syd for den danske grænse
Hans Skov, har udgivet den fremragende storkebog “Storken – en kultur- og naturhistorie”.
Den er p.t. udsolgt fra forlaget, men man kan måske være heldig, at finde den frem hér: