Strandede krydstogtskibe under Corona
Strandede krydstogtskibe under Corona blev en del af den nye hverdag i foråret 2020.
Her ses et krydstogtskib i Ålbæk Bugt lige syd for Skagen. Billedet er taget i maj 2020.
Her ses, at der faktisk var to krydstogtskibe, som var strandet
Hvad er det for nogle strandede krydstogtskibe under Corona, der ligger i Ålbæk Bugt?
Der findes flere hjemmesider, hvor man løbende kan følge med i hvilke skibe, der sejler rundt i verden.
En sådan hjemmeside er Skibstrafik
Ved et opslag på denne hjemmeside fik man dette billede:
Hvis man holder musen henover en af markeringerne/prikkerne kan man få nogle oplysninger om hvad der er for skibe, der er tale om.
I dette tilfælde er det krydstogtskibet AIDAmar, som er indregistreret i Italien (IT)
En tilsvarende øvelse viste, at det andet “blå” skib hedder AIDAdiva
Begge passagerskibe er fra firmaet AIDA Cruises, som er et tysk firma med hovedkvarter i Rostock, men begge krydstogskibe sejler under italiensk flag.
Yderligere søgning på ovennævnte hjemmeside fortæller at AIDAmar og AIDAdiva er bygget i henholdsvis 2012 og 2007.
Endvidere er der en masse oplysninger om størrelse på skibene, og i hvilken havn, de er bygget etc.
Hvorfor er der to strandede krydstogtskibe under Corona i Ålbæk Bugt?
Her rækker skibstrafik-hjemmesiden ikke længere 🙁
Men ved en almindelig Google-søgning kunne man se, at skibene faktisk havde været i havn. F. eks. havde AIDAmar, ifølge Skagen Avis den 28/4-20, ligget ved kaj 23 dage i Skagen Havn. Senere blev det så sejlet ud i Ålbæk Bugt. Der har været nogle besætningsmedlemmer, som man har fået ud fra skibet, så nogle få tilbageværende besætningsmedlemmer (30-40 mand) holder skibet oven vande i Ålbæk Bugt.
Man må håbe, at der ikke er flere passagerer 🙂
Vedr. det andet skib AIDAdiva havde Fagbladet3F den 20. april 2020 en stor artikel med overskriften
“Danske havne spiller hasard med corona-risiko på krydstogtskibe”
Ifølge bladet var AIDAdiva blevet afvist på den caribiske ø St. Maartens på grund af frygt for corona-smitte, og 3F påpegede selvfølgelig, at der var en smitterisiko, når skibene lå i havnen
Hvornår sejler de igen fra Ålbæk Bugt?
Nu er begge skibe sejlet ud i Ålbæk Bugt, og man ikke ved hvor længe de bliver der.
Det er givetvis dyrt at sejle dem til Tyskland – så de ligger og venter på bedre tider for krydstogtsbranchen.
Og skibene ligger bedre i bugten end i en havn, både p.gr.a. smittefare og omkostninger ved at ligge i havn.
Under mere normale forhold uden Corona ankommer både AIDAmar og AIDAdiva jævnligt til Aarhus.
Her er et billede af AIDAmar fra VisitAarhus’ hjemmeside