Ulveskansen – Hitlers hovedkvarter under 2. Verdenskrig
Ulveskansens Beliggenhed
Kortet viser hvor Ulveskansen ligger
Der er knap tre timers kørsel mod Øst fra Gdansk (ca. 25 km syd for den russiske grænse, hvor enklaven Kaliningrad ligger og ca. 200 km før man når Litauen og Hviderusland)
Ulveskansen ligger endvidere ca. 18 km sydvest for Mauerwald, og skal ikke forveksles med dette sted.
Det vil sige. Ulveskansen ligger i Polen i dag – men under 2. Verdenskrig lå den i Tyskland.
Man kan godt nå at besøge både Mauerwald og Ulveskansen på samme dag.
Historie
Ulveskansen er et bunkeranlæg, som blev brugt af Hitler som hovedkvarter under 2. Verdenskrig. Det bestod af ca. 80 bunkere, hvoraf de 40 blev anvendt til beboelse og administration.
Hitler boede på stedet i en meget stor del af tiden fra 1941-44.
Det var også hér at oberst Claus Von Stauffenberg havde et mislykket attentat mod Hitler den 20. juli 1944 – se nedenfor.
Anlægget blev bygget i 1940 og blev forladt den 20. november 1944. Tyskerne sprænge bunkerne i luften i januar 1945, da den Røde Hær var ved at “komme for tæt på”.
Da det blev bygget midt inde i en skov opdagede de allierede først anlægget da de invaderede området i januar 1945, umiddelbart efter at det var sprængt i luften.
Besøg Ulveskansen
Der blev offentlig adgang til området i 1959 efter et der havde foregået omfattende arbejde med at rydde området for miner.
Så det er nu omdannet til et slags “frilandsmuseum”, hvor man kan se at bunkerne er blevet invaderet af træer, mos og andre planter.
Det er en rigtig god ide, at købe et kort (til under 10 kr.), som viser området. Hver bunker har et nummer, så man kan følge med i hvem der har boet/arbejdet i hver enkelt bunker.
Det fremgår af adskillige skilte på området, at det er forbudt at gå ind i bunkerne p.gr.a. nedstyrtningsfare – så bliv på de afmærkede ruter 🙂
Oberst Claus Von Stauffenbergs mislykkede attentat
Det var i det der nu hedder bunker3, at oberst Claus Von Stauffenberg ved et møde den 20. juli 1944 placerede en kuffert ved siden af Hitler. Meget “belejliget” var der en vigtig telefonsamtale, så han blev nødt til at forlade stedet.
Bomben eksploderede, men kufferten var umiddelbart før blevet flyttet. Fire personer blev dræbt, og Hitler blev kun lettere ramt.
Der er opsat en mindeplade på stedet hvor attentatet fandt sted
Stedet hvor attentatet fandt sted – med mindepladen i forgrunden nederst
Andre bunkere i Ulveskansen
Dette sted ville man i dag nok have kaldt noget med Kommunikation 🙂 – her blev der skrevet dokumenter på skrivemaskine
Dette var Hitlers bunker. Den har i dag nummer 13!
Her kan man godt se hvorfor det ikke er nogen god ide at gå ind i de enkelte bunkere:
Denne bunker nr. 16 var Görings bunker
Dette var en garage
Ulveskansens officielle hjemmeside er: http://www.wilczyszaniec.olsztyn.lasy.gov.pl/
Se andre sider om Polen
- Storke skal lære at flyve inden afrejse sydpå
- Sjove ølplakater, som endog bliver bedre jo længere dagen skrider frem
- Mauerwald – hovedkvarter for den tyske hærs overkommando 1941-44
- Westerplatte 1939-2019
- Anden Verdenskrigsmuseet i Gdansk
- Se dansk krigshistorie i Gdansk på Anden Verdenskrigsmuseet
- Bo billigt på designhostel i Torun i Polen