Sri Lanka – Tsunamien 2004 og skildpaddefarm
Denne rejsebeskrivelse omfatter indtryk fra en rejse i 2017 fra Sri Lanka – Tsunamien 2004 og skildpaddefarm.
Tsunamien 26. december 2004 ramte også Sri Lanka. Det hørte vi naturligt nok bare ikke så meget om i Danmark, som tsunamien i f.eks. Thailand, hvor der var mange danske feriegæster.
Over 30.000 mistede livet i Sri Lanka som følge af tsunamien, og nogle beretter om at der blev 1,5 mio. hjemløse.
En af de store ulykker skete i Telwatta, 25km nordvest for Galle, som omtales som Queen of the Sea-togulykken.
Der var tale om en togulykke, på strækningen mellem Colombo og Galle. Tsunamien væltede toget og mellem 1.700 og 2.000 personer omkom. Man kender ikke det eksakte tal, men der var solgt 1.500 billetter og der var nogle blinde passager samt nogle lokale, som troede, at de var mere i sikkerhed, hvis de kravlede op på toget.
Der er et Tsunami-museum på stedet
… og et flot og tankevækkende monument, der viser det kaos, der var ved og omkring toget.
Nedenfor er der nogle fotoudsnit af dette monument
Kanel-produktion
Vi tog på bådtur op ad den brede Madu flod til Madu Ganga Wetland. I dette vådområde ligger 36 små øer, hvor nogle af dem er beboet af traditionelle fiskere. Vi skulle besøge en ø, hvor der produceres kanel og olie.
På sejlturen mødte vi bl.a. ørne og skarv
På øen, som vi besøgte, bor der 15 familier, der lever af at dyrke kanel. Vi så, hvordan man skræller barken af en kanel-gren og ruller kanel sammen. Man kom næsten i julestemning 🙂
Man kan også bruge kanel til at lave te af – så vi købte lidt kanel-te med hjem.
Skildpaddefarm
Herefter besøgte vi Induruwa Sea Turtle Conservation Project &
Sea Turtle Information Center.
Byen Induruwa ligger ved havet knap 100 km syd for Colombo.
Her kan man se, hvordan man ruger skildpaddeyngel ud og hjælper dem ud i vandet.
Der er mange, der mener, at skildpaddeæg er delikatesse, så ét af indsatsområderne for centret er, at indkøbe disse æg og grave dem ned i sand, og få dem udruget.
Man prøver også at hjælpe skildpadder, der f.eks. er blevet fanget i fiskernes net og er blevet skadet. Efter rekreation udsættes skildpadderne igen i havet.
I 8-10 bassiner så vi små daggamle skildpadder, der var så søde. De skal sættes ud inden for et døgn.
Vi fik lov til at holde dem i hånden!
Vi så også store skildpadder, handicappede skildpadder og en albino.
Albinoen bliver dog ikke sat ud i havet igen – da den er prisgivet p.gr.a. farven og ville omkomme med det samme.
Andre indtryk end Sri Lanka – Tsunamien 2004 og skildpaddefarm
Kørsel på motorvej
Der er vistnok kun én motorvej i Sri Lanka (til lufthaven ved Colombo), så de lokale er ikke helt familiær med denne vejtype. Derfor kan man se nogle sjove vejskilte, som man ikke vil se herhjemme.
F.eks. information om, at man ikke må stoppe eller vende om på en motorvej!
Man må f.eks. heller ikke gå med en trækvogn, gå, cykle på en motorvej.
Oksekærrer er heller ikke velkomne 🙂
Andre indtryk end Sri Lanka – Tsunamien 2004 og skildpaddefarm
Hjemtur
Efter den sidste Lion-beer i lufthavnen
… kom så flyveturen hjem fra Colombo via Doha
Og det første vi så på Banegården i København (da vi skulle videre med tog til Aarhus) var Lipton-te i kiosken!
Forrige side Rejser Rejsefiduser og -råd og -tips Næste side