Sri Lanka 2017 – Tsunami, Kanel-produktion, skildpaddefarm, kørsel på motorvej samt hjemtur

Tsunami

Tsunamien 26. december 2004 ramte også Sri Lanka. Det hørte vi naturligt nok bare ikke så meget om i Danmark, som tsunamien i f.eks. Thailand, hvor der var mange danske feriegæster.

Over 30.000 mistede livet i Sri Lanka som følge af tsunamien, og nogle beretter om at der blev 1,5 mio. hjemløse.

En af de store ulykker skete i Telwatta, 25km nordvest for Galle, som omtales som Queen of the Sea-togulykken.

Der var tale om en togulykke, på strækningen mellem Colombo og Galle. Tsunamien væltede toget og mellem 1.700 og 2.000 personer omkom. Man kender ikke det eksakte tal, men der var solgt 1.500 billetter og der var nogle blinde passager samt nogle lokale, som troede, at de var mere i sikkerhed, hvis de kravlede op på toget.

Der er et Tsunami-museum på stedet


 

 

 

 

… og et flot og tankevækkende monument, der viser det kaos, der var ved og omkring toget.


Nedenfor er der nogle fotoudsnit af dette monument




Kanel-produktion

Vi tog på bådtur op ad den brede Madu flod til Madu Ganga Wetland. I dette vådområde ligger 36 små øer, hvor nogle af dem er beboet af traditionelle fiskere. Vi skulle besøge en ø, hvor der produceres kanel og olie.

På sejlturen mødte vi bl.a. ørne og skarv




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På øen, som vi besøgte, bor der 15 familier, der lever af at dyrke kanel. Vi så, hvordan man skræller barken af en kanel-gren og ruller kanel sammen. Man kom næsten i julestemning 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man kan også bruge kanel til at lave te af – så vi købte lidt kanel-te med hjem.

Skildpaddefarm

Herefter besøgte vi Induruwa Sea Turtle Conservation Project &
Sea Turtle Information Center.

 

 

 

Byen Induruwa ligger ved havet knap 100 km syd for Colombo.

 

 

 

 

 

 

 

Her kan man se, hvordan man ruger skildpaddeyngel ud og hjælper dem ud i vandet.

Der er mange, der mener, at skildpaddeæg er delikatesse, så ét af indsatsområderne for centret er, at indkøbe disse æg og grave dem ned i sand, og få dem udruget.

Man prøver også at hjælpe skildpadder, der f.eks. er blevet fanget i fiskernes net og er blevet skadet. Efter rekreation udsættes skildpadderne igen i havet.

 

 

 

 

 

I 8-10 bassiner så vi små daggamle skildpadder, der var så søde. De skal sættes ud inden for et døgn.

Vi fik lov til at holde dem i hånden!

 

 

 

 

 

Vi så også store skildpadder, handicappede skildpadder og en albino.

Albinoen bliver dog ikke sat ud i havet igen – da den er prisgivet p.gr.a. farven og ville omkomme med det samme.

Kørsel på motorvej

Der er vistnok kun én motorvej i Sri Lanka (til lufthaven ved Colombo), så de lokale er ikke helt familiær med denne vejtype. Derfor kan man se nogle sjove vejskilte, som man ikke vil se herhjemme.

F.eks. information om, at man ikke må stoppe eller vende om på en motorvej!

 

 

 

 

 

Man må f.eks. heller ikke gå med en trækvogn, gå, cykle på en motorvej.

Oksekærrer er heller ikke velkomne 🙂


Hjemtur

Efter den sidste Lion-beer i lufthavnen

 

 

 

 

 

 

 

… kom så flyveturen hjem fra Colombo via Doha


 

 

 

 

Og det første vi så på Banegården i København (da vi skulle videre med tog ti Aarhus) var Lipton-te i kiosken!

Lipton te

Sri Lanka 2017 – Langs sydkysten til Galle, bøffelyoghurt, samt hotel i Hikkaduwa

Fra Yala til Galle langs sydkysten af Sri Lanka

Strækningen fra Yala til Galle er på knap 200 km, og på en stor del af turen er der udsigt til havet, sandstrand samt palmer.

Der var lejlighed til at smage en lokal specialitet, som blev kaldt Curd. Dette er yoghurt, som er lavet på bøffelmælk. Man bladede lidt sirup i.

Det smagte overraskende godt.

Dette curd blev solgt ved en bod ved vejen, og det blev – efter produktion – opbevaret i nogle lerbeholdere, der kan holde dette Curd afkølet i flere dage. herfetr smed man disse lerbeholdere ud. Underligt at de ikke kunne bruges til noget andet.


 

 

 

 

Frokosten blev indtaget  på et sted, hvor srilankanerne også typisk spiser. Vi fik dejlig stærk fisk i let butterdej og en sandwich igen med stærk fisk. Smagte godt med udsigt til det havblå hav.

Det var et sted, hvor der var mange mennesker – især lokale – så vi var ikke i tvivl om, at varerne var friske for vores sarte danske maver.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores guide boede privat ikke langt fra vores rute mod Galle, så vi var lige inde og se denne villa incl. hund!


Galle

 

 

 

 

 

 

 

Den gamle by Galle blev grundlagt og befæstet af portugiserne i begyndelsen af 1500-tallet, erobret af hollænderne i 1640, der udbyggede fæstningen med mange bastioner og endelig erobrede englænderne byen uden kamp i 1798.

Inden for murerne er flere hundrede af de gamle koloni- og administrationsbygninger bevaret, og gaderne er vinkelrette anlagt. I dag bruges bygningerne til forretninger, museer og offentlige kontorer.

Byen er på UNESCO’s verdensarvliste.

 

 

 

 

 

 

 

At byen har været under fremmed herredømme kan ses den dag i dag:

 

 

 

 

 

Samt vejnavn på flere sprog:

 

 

 

 

 

Ombygget gammel administrationsbygning

 

 

 

 

 

Lidt mere engelsk inspiration i gadebilledet

 

 

 

 

 

Klokketårnet i Galle:

Hikkaduwa

Vi overnattede på hotel Kalla Bongo Lake Resort i Hikkaduwa, der ligger 15 km nord Galle.

Vores hotel  lå smukt ved en sø lidt inde i landet.

Der er altid fordele og ulemper ved at bo udenfor en større by. Rejsearrangørerne kan sandsynligvis få nogle bedre priser sådanne steder, og bedre stille krav til stedets hygiejne. Det er dog lidt sværere for gæsterne impulsivt at foretage sig andet end at bade i en swimmingpool og gå i baren, da det vil kræve organisering af leje af en tuk-tuk m.v.

Sri Lanka 2017 – Safari Yala Nationalpark

Yala Nationalpark

 

 

 

 

 

 

 

Det kan være en god ide at komme tidligt af sted,  når man skal besøge en turistattraktion, som mange andre turister også vil besøge – så er der en chance for at komme forrest i køen ved køb af billetter.

Så vi havde afgang kl. 5.45 fra hotellet!

På vejen så vi lidt andre vejskilte, end dem vi ser i Danmark!


 

 

 

 

Den store Yala Nationalpark er den ældste nationalpark i Sri Lanka – oprettet i 1930’erne.

Vi kørte rundt i  jeeps, hvor der kunne sidde 6 personer på hvert sit sæde med fin muligheder for alle til at tage billeder.

Parken var  med savanna-vegetation og afvekslende mellem åben slette, lidt tættere skov og krat og søer, hvor en masse dyr holdt til. Så der var nok at kigge på, og tage billeder af.

Nationalparken blev betydelig ødelagt af tsunamien i 2004, men det så man slet ikke i 2017.

Her kommer et udsnit af de dyr, som vi nåede at se.

Der kom nogle vildsvin forbi:

 

 

 

 

 

Og en påfugl


 

 

 

 

Og en fugl, som jeg ikke kan huske navnet på

 

 

 

 

 

Desmerdyr var der også


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så blev der mere drabeligt med nogle krokodiller


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses nogle herlige vandbøfler

 

 

 

 

 

En stork

 

 

 

 

 

Og en elefant!


 

 

 

 

Og en masse fugle, som jeg desværre ikke kan huske navnene på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På vej tilbage til vores hotel – Kithala Resort – mødte vi endnu flere vandbøfler. Det var nok ikke de samme som vi så i selve Yala Naturparken!

 

 

 

 

 

Tæt på hotellet var der hårdtarbejdende folk i rismarkerne


 

 

 

 

…… selvom det stadig var varmt – i hvert fald efter danske forhold:


 

 

 

 

En stor overraskelse ventede os, da vi kom op på vores værelse på hotellet – endnu en elefant!

Men den var lavet af vaskeklude!

Det var utrolig flot lavet af hotelpersonalet


 

 

 

 

Selvom de nok ikke havde regnet med det 🙂 efterlod vi lidt US Dollars til hotelpersonalet, da vi rejste:

Sri Lanka 2017 – Fra Ella til Yala, Rawana vandfaldet, Buddha statuen Buduruwagala og det hellige pilgrimssted Kataragama

Rawana vandfaldet

Undervejs fra Ella til Yala (kørsel mod syd ca. 125 km) kom vi forbi Rawana Falls, som ligger kun ca. 10 km syd for Ella.

Der var et flot vandfald, hvor folk boltrede sig i det gode vejr:

 

 

 

 

 

 

 

…. selvom der på dette skilt stod, at det var farligt, og at der var 36 omkomne indtil nu!

 

Men det tog folk meget roligt

Den 16 meter høje Buddha statue Buduruwagala

 

 

 

 

 

På vej hen mod kæmpe Buddhaen er der et flot naturområde:



 

 

 

 

 

 

 

 

….. og der var også en pelikan!

 

 

 

Herefter dukker den berømte Buddha-statue Buduruwagala op, som  er 16 meter høj og hugget direkte ind i en høj klippe.

I alt er der 7 statuer fra det 10. århundrede. Nogle af dem er delvist  bemalede.

Dette er den store Buddha-figur. Bemærk personen i nederste venstre hjørne (i blå T-shirt)

 

Her ses de 7 figurer indhugget i klippen


Indtryk fra køreturen sydpå

Under busturen (incl. stop) dukkede disse indtryk op.

Der skulle også være et billede af Sri Lankas flag med i min beretning 🙂


 

 

 

 

I min barndom kan jeg huske, at der var Caltex-benzintanke. Helt sjovt at se, at dette benzinmærke stadig eksisterer – men i Sri Lanka!

 

 

 

 

 

 

 

Og så det lidt modsatte. I Danmark har vi indkøbskurve i Supermarkederne – i Sri Lanka er disse indkøbskurve helt ens med de danske!

 

 

 

 

 

Guava kan man også købe i Danmark – her er de fra Sri Lanka

 

 

 

 

 

Fremme ved vores hotel i Yala lå denne skildpadde og solede sig.

Kataragama, et helligt pilgrimsmål for flere religioner

Kataragama er et helligt pilgrimsmål for hinduer, buddhister og islam. Fantastisk, at flere religioner kan være fælles om en højtid.

Der var et mylder af mennesker.

Først går man igennem en gade med en masse boder, hvor der blev solgt fine offergaver af frugt. Disse skulle velsignes af de hinduistiske præster og så uddeles bagefter. Det så vi senere, hvor vi fik tilbudt velsignet frugt.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette er indgangen til selve området


 

 

 

 

 

 

Som nævnt var der hinduistiske helligdomme. moskeer og  buddhistisk tempel.

For enden var selve templet, hvor vi skulle være ærbar klædt og have skoene af.

Der var en sjov ceremoni, folk satte ild til en kokosnød, og smed  dem ned i en brønd, så de gik i to stykker.

Der foregik en masse andre ting. F.eks. der var nogle elefanter på vejen op til templet. Hvis man går under en elefant tre gange, skulle det give lykke. Vi så nogle  børn gøre det. Jeg ved ikke om det virker, men ejeren af elefanten fik dog lidt Rupees – så han blev vel lykkelig 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Der gik også køer frit rundt og spiste af bl.a. skraldespandene.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endvidere  blev der afholdt en ceremoni med masser af klokker og anden larm.


Sri Lanka 2017 – Haputale, Liptons Seat, lokal landsby, hindu-templer og kørsel i tuk-tuk samt færdselssikkerhed

Haputale og tuk-tuk

Efter ankomst til Haputale, gik turen videre med tuk-tuk,. Chaufførerne kører godt til, men man har indtryk af, at de har styr på det!

Tuk-tuk’er var udsmykkede, da det var en lokal hinduistisk helligdag.


 

 

 

 

 

Før vi kørte stod vi og ventede ved to hinduistiske templer, hvor det denne dag jo var en helligdag, som de lokale tog del i. Mange kom i deres egne tuk-tuk.

De lokale havde i dages anledning taget deres pæneste tøj på, og de ville meget gerne fotograferes.


 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Vi blev også inviteret ind i de hinduistiske templer:

Det første tempel havde tilknytning til området Tamilnadu i den sydlige del af Indien.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På vej mod Liptons Seat

Der var smalle, snoede bjergveje på vej mod Liptons Seat, hvor vores bus ikke kunne køre. Men det kunne tuk-tuk’erne.

Vi så grønne temarker på vej op alle vegne.


 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Liptons Seat er stedet, hvor den skotske te-baron Sir Thomas Lipton hyppigt valgte at betragte sit store tea estate fra.

Han grundlagde jo selvfølgelig temærket Lipton, som i dag sælges af Unilever-koncernen.

Han nåede også at blive slået til ridder (Royal Victorian Order), og i årene 1899-1930 deltog Thomas Lipton i America’s Cup, der er en af de største kapsejladser i verden.

 


Lokal landsby

Der var lige tid til, at gå ind i en lokal landsby, hvor der bor tearbejdere.

Der var en ganske afslappet atmosfære – især for hunden:


 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Vi var også velkomne til at kigge ind i deres hindutempel:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

… og sådan så der ud inde i Hindutemplet:


Færdselssikkerhed i Sri Lanka

Flere steder så vi, at de lokale havde udsmykket deres bil. Dette skulle give dem “Good Luck” i trafikken.

Selv vores egen bus, som vi kørte rundt i i Sri Lanka,  havde en sådan udsmykning.

Dette skulle nok fungere som en ekstra sikkerhedsforanstaltning udover at have kørekort 🙂



Sri Lanka 2017 – Besøg på te-fabrik, Bjerglandsbyen Nuwara Eliya, togtur fra Nanu Oya til Ella og Hotel Heavens Edge

Besøg på te-fabrik

På vej op til bjerglandsbyen Nuwara Eliya (ca. 75 km syd for Kandy) kom vi forbi te-marker og havde et stop på en te-fabrik.


 

 

 

 

 

Der dyrkes forskellige typer af te. Nogle af de bedste te-sorter fås fra skuddene på tebladene. Det tager selvfølgelig længere tid at plukke disse, og disse te-sorter er dermed dyrere end de traditionelle.

Det er hovedsageligt efterkommere af tamiler fra Indien, der kom til Sri Lanka efter 1869 for at plukke te, der også i dag plukker teen.

Vi besøgte en tefabrik Labookellie Tea Factory, hvor vi så fremstillingsprocessen fra det de nye skud, der plukkes, blev tørret,  sortereret og pakket. Egentlig en ret simpel proces, som fra plukning til pakning kan udføres på et døgn.

Kg-prisen for det færdige te er over 20 gange større end hvad te-plukkeren får (= svarende til ca. 1 US-Dollar pr. kg.)



Bjerglandsbyen Nuwara Eliya

Næste stop var Nuwara Eliya, hvor englænderne holdt af at være p.g.a. den behagelige temperatur.

Der er fine bygninger fra kolonitiden.  Vi besøgte en gammel guvernørbygning, der i dag er Grand Hotel og velholdt i den oprindelige, gamle stil. Vi gik igennem diverse fine rum i victoriansk stil til billard-rummet med 3 store, fine, gamle billardborde, køller og baller af elfenben (det går jo nok ikke i dag).

De lokale oplyste, at man stadig, den dag i dag, anvender disse billardborde.

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

Vi så også det gamle posthus fra kolonitiden:


Togtur fra Nanu Oya til Haputale

Vi kørte med bus til byen Nanu Oya, hvor vi skulle med toget til Ella. Togstationen så som i kolonitiden med passagerlokaler til 1-, 2- og 3-klassespassagere –opdelt på mænd og kvinder. Jernbanen er bygget af englænderne.

Togtiderne blev ført manuelt på en tavle. Jeg havde en skummel ide om at flytte lidt på viserne (så toget kunne komme tidligere), men det syntes de andre var en dårlig ide 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Ventesalen, som var kaldt “2′ CLASS GENTS REST ROOM” var med træbænke!


 

 

 

 

 

 

Togturen til Ella tog ca 2½ time. Der var udsigt til  masser af teplantager,  skove og senere fine udsigter til bjerge, dale med bebyggelse.

Vi kørte igennem en del tunneler bygget af englænderne.


 

 

 

 

Så kom vi til Ella station, hvor vi var velkommen til at komme igen 🙂

Hotel Heavens Edge i Ella

Hereftervar der en kort bustur til  vores Hotel Heavens Edge i Ella,

Det første indtryk var fantastisk. Det var et ret nyt hotel, og der var en fabelagtig flot udsigt fra værelserne:


 

 

 

 

Og der var stil over porcelænet:


 

 

 

 

Men efterhånden fandt vi ud af, at dette hotel var opført – som så mange andre hoteller i området – i en utrolig fart, og dermed sjusk.

F.eks. faldt bagagehylden i værelset ned, da jeg anbragte min kuffert på den. I regnvejr blev hele den trappe, der førte fra værelser ned til lobbyen, våd.

Etc.

Sri Lanka 2017 – Kandy. Botanisk have, Juvelerbutik, Vinmonopol, Postvæsen, Tandens Tempel og Danseshow med ilddans

Botanisk have i Kandy

Denne botaniske have blev anlagt i begyndelsen af 1800-tallet og udbygget af englænder i 1840’erne.

Der var meget frodigt med dyre- og planteliv.


 

 

 

 

Der var mange sjove planter og træer, f.eks. dette Kanonkugletræ (på engelsk Canonball Tree):



 

 

 

 

 

 

 

 

Der var også et område  i parken, hvor forskellige kendte personer hver har plantet et træ.

Der var også aber, der var på udkik efter ét eller andet spiseligt.

 

 

 

 

 

Haven skal også vandes regelmæssigt 🙂


 

 

 

 

Vi så flagermus ”Flyvende hunde”. De har et vingefang på 1½ m.


Orkideer i Botanisk have

Der var også en meget flot samling af orkideer i den botaniske have. Mange flotte farver og sjove blomster:




Juvelerbutik.

Der findes også juveler-fabrikker på Sri Lanka. Hér fik vi oplysninger om ædelstene fra landet. Der var også et lille museum med forskellige sten.

Endelig var der – igen tilfældigvis 🙂 – en shop, men købelysten var ikke så stor blandt danskerne, selvom der var mange, ihærdige ansatte.

Desværre kunne vi ikke se hele arbejdsprocessen med selve slibningen af ædelstenene, da de fleste ansatte var ude at købe ind til nytår.

Kun nogle enkelte viste os lidt om, hvordan de arbejder:

Vinmonopol.

På Sri Lanka kan man ikke købe øl, vin og spiritus i almindelige butikker, men nogle steder, der ligner Vinmonopoler (kendes som nogle grønne bygninger).

Omkring Nytår og ved fuldmåne kan man dog ikke købe øl, vin og spiritus medmindre man har gjort det i forvejen.

I Kandy – hvor vi var omkring Sri Lankansk Nytår – var vi inde for at købe nogle øl til “Nytårsaften”. Der var lange, lange, lange køer før man komme frem til ekspeditions-skranken!

Postvæsen

Det var ren nostalgi at se disse gamle postkasser i Kandy:

Og Posthuset lå i en lille lyserød, hyggelig bygning – og den var bemandet med 2 ansatte!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi sendte postkort hjem:  Et kort kostede 25 Sri Lankanske Rupees og et frimærke 25 Sri Lankanske Rupee= I alt ca. 2 danske kroner.

Her kunne PostNord lære noget!

Tandens Tempel

 

 

 

 

 

 

 

”Tandens Tempel” betragtes som Sri Lankas helligste sted, hvor en af Buddhas hjørnetænder efter en lang og indviklet historie efter sigende skulle været opbevaret.

Den skulle ligge inderst i 7 bokse, som er lukket inde i hinanden, hvoraf den inderste aldrig åbnes. En gang om året er der store processioner igennem byen, hvor en meget udsmykket elefant bærer en kopi af tanden igennem byen. Det er en stor procession med mange elefanter og optræden.


 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

I Tandens Tempel var der også en trappe med nogle sjove figurer, som har båret trappen i mange år




Danseshow med ilddans

 

 

 

 

 

Vi oplevede også et Srilankansk danseshow med traditionelle danse og musik.

Musikken blev udført af trommer og trompet, og her er der tale om musik og lyde, som man – som dansker – nok skal vende sig til 🙂

Endelig var der ilddans, hvor man skulle tro, at nogle af danserne fik varme fødder ved at gå gennem gløder på “dansegulvet”

 

Sri Lanka 2017 – Grøntsagsboder, kokosnødder, krydderiplantage

Transport mellem Sigiriya og Kandy

På vejen mellem Sigiriya og Kandy (lidt over 90 km) så vi nogle store grøntsagsboder ved vejen.

Nogle af grøntsagerne havde vi set før, men der var også andre, som vi aldrig havde set før.

Det så meget lækker ud.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis man er interesseret i hvad de enkelte grøntsager koster, så kig blot lige på dette prisskilt 🙂


Kokosnødder kan bruges til mange ting

 

 

 

 

 

Næste stop var hos en familie, hvor vi fik vist, hvad man kan bruge en kokosnød til – og det er ikke så lidt. Man kan praktisk taget bruge alt.

F.eks. kan en blanding af presset kokoskød og kokosvand bruges som kokosmælk (det kender vi jo fra madlavning m.m.)

Selve skallen kan bruges til havebelægning, skåle og sågar smykker m.v.

Fibrene kan bruges til bl.a. tov, snor, tæpper og måtter. Vi så hvordan man kunne sno snoren (!) for at få det tykkere og tykkere.

Endelig kan laves der kokoswhisky af kødet. Det så vi desværre ikke 🙁


 Krydderiplantage

Næste stop var besøg på en krydderiplantage – Ranweli Spice Garden, hvor vi blev præsenteret og fortalt om alle mulige krydderier, som vi kender derhjemme, men også nogle ukendte.

Først fik vi en rundvisning i området, hvor vi kunne se planterne og v fik forklaret og vist, hvordan de enkelte planter ser ud og hvad de kan bruges til.

Udover at kunne bruges til krydderier, bruges de på Sri Lanka til naturmedicin. Denne anvendelse er vigtig på Sri Lanka..

“Jackfrugten”, menes af nogle at  være verdens største frugt. Den kan blive næsten en meter lang og en halv meter tyk.

En stor frugt vejer mellem 10 og 50 kilo. Eksportfrugter vejer dog “kun” 2-12 kilo.

 

 

 

 

 

 

 

Efter at vores lokale guide havde berettet om de forskellige frugter, kom vi “tilfældigvis” forbi en shop, hvor man kunne købe krydderier m.v.


 

 

 

 

Vi købte nu kun en enkelt pose med krydderier og noget ceylon-te.

Sri Lanka 2017 – Sigiriya (løveklippen) og huletemplerne i Dambulla

Sigiriya (løveklippen)

På vej til løveklippen fik vi også lige lejlighed til at kigge på rismarkerne, hvor der var aktivitet. Dette på trods af, at temperaturen jævnligt når over de 30 grader Celsius:

 

 

 

 

Sigiriya er ruinerne af et kongeligt palads. Klippen er 200 meter høj og kan bestiges via 1.200 trappetrin!

Sigiriya er på UNESCO’s Verdensarvsliste.


 

 

 

 

Hvis man ikke har de store kompetencer udi at bevæge sig i højderne (dvs. lider af højdeskræk) er det nok ikke den bedste aktivitet, at foretage sig.

Vi havde hjemmefra kigget på nogle youtube-videoer fra Sigiriya Løveklippen, og det bestyrkede os i, at vi ikke skulle op og se klippen oppefra. Men det var en god oplevelse at være på stedet alligevel.

Denne hund gad heller ikke bevæge sig helt til toppen af klippen:

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Dette er starten på trappen med de over 1.000 trappetrin:


Huletemplerne i Dambulla

Så gik turen til de buddhistiske huletempler i Dambulla. Denne gang var der kun 600 trappetrin og stenbelagte stier op til huletemplerne. 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ligesom Sigiriya er Dambulla huletemplerne på UNESCO’s Verdensarvsliste.

På stedet er der 5 huler, hvor der er mere 150 forskellige Buddha-statuer – ret imponerende. Templerne er bygget ind i de oprindelige huler i klippen.

I den første var der i en lille hule en stor liggende Buddha på ca. 15 m.

 

 

 

 

 

 

 

Buddhaerne er lavet af forskellige regenter fra ca. år 0 til op i 1800-tallet.

Det var en god oplevelse, og denne gang var der ikke grund til at få højdeskræk op ad de 600 trappetrin.

Her er nogle af Buddha-figurerne:

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I området var der også andre ting end Buddha’er at se på:



 

 

 

 

 

 

 

 

……….. og telefonen kan jo godt ringe 🙂


 

 

 

 

 

 

For enden af foden var der endnu en Buddha-figur. Og denne er forgyldt. Stedet kaldes Golden Temple, hvor der også er et museum, som vi dog ikke nåede at kigge på. Det må vente til næste gang, vi komme på de kanter!

 

Sri Lanka 2017 – Landsbybesøg ved Sigiriya

Transport mellem Anaradhapura og Sigiriya

Mellem Anaradhapura og Sigiriya kørte vi med bus, og undervejs var vi ude at køre med oksekærre, have en sejltur på en sø og besøge en landsby samt besøg på et træskærerværksted.

Men inden vi tog af sted havde vi dette udsyn fra vores hotelværelse:


Oksekærre-kørsel

Vi sad fire personer i hver oksekærre, og den lokale landsbybeboer syntes åbenbart, at det var sjovt at overlade undertegnede til at styre denne okse (i et langt reb). Jeg kunne kun få den til at gå lige ud og stoppe (ved at rive lidt hårdt i rebet) , men jeg fandt ikke ud at hvordan man drejer. Det hjalp heller ikke at sige prrrr. 🙂

Men heldigvis gik der en lokal mand ved siden af.

Sejltur på en sø

Herefter fik en en dejlig sejltur på en sø, hvor der var flotte blomster og mange fugle.



Landsbybesøg

I en lille landsby – som vist nok er opstået til ære for turisterne – kunne man se hvordan man laver tag på en bygning af palmeblade.



 

 

 

 

 

 

 

 

Så viste de lokale hvordan man tilbereder en vegetarret med aubergine, løg, masser af stærke krydderier m.v., der blev snittet på en stor kniv, som man skulle være oplært til at bruge. Retten blev kogt ved stærk varme på et bål-komfur.

Vi fik så serveret frokost, som bestod af de forskellige lokale retter. Det blev serveret i en “tallerken”, som bestod af en kurv med palmeblad, og det skulle spises med fingrene!


Tilbagetransport med tuk-tuk.

Transporten tilbage foregik med tuk-tuk, et ret almindelig køretøj i Asien

Besøg på et træskærerværksted

Dagen sluttede med et besøg på et træskærerværksted, hvor vi fik undervisning i, hvordan man skærer i de forskelige træsorter.

“Tilfældigvis” havde de også en butik, hvor man kunne købe noget af dette træskærerarbejde. Men man behøver jo ikke købe noget. Derfor endte vi kun med at købe nogle små elefanter 🙂